søndag den 7. februar 2010

Uniform

Jeg undres tit. Jeg læser med på min mave, i min terminsgruppe (og sidenhen i forældregruppen). Der kommer af og til et indlæg med overskriften "hvis os dit seneste køb". Jeg undres hver gang. Hvad er det interessante i, hvilken bodystocking barnet lige har fået? Eller heldragt? Eller sengetøj?

Og når så en har flashet en smart bodystocking/heldragt/sengetøj, så er der efterfølgende en del, der gerne vil vide, hvor de kan købe den/det henne. Hvorfor? Hvad er det interessante i at få lige netop den bodystocking eller det sengetøj? Er det en uniform, så man er sikker på, at man ikke skiller sig ud fra mængden? Jeg forstår det ikke.

Men nu går mit barn stort set også kun i arvet tøj....

2 kommentarer:

Fru P sagde ...

forstår godt man flasher hvis man har købt noget super lækkert, ligesom hvis man selv har købt noget lækkert til sig selv og er glad for det:-) og når det så er str mini så er det jo så charmerende...
men om man køber det samme som alle andre... nej det forstår jeg heller ikke.

Sjapszap sagde ...

Håber ikke jeg fornærmer nogen. Men tror faktisk at der er en del der går meget op i at finde tøj til babyerne. Og er decideret stolte af det de finder. Lidt ligesom jeg gætter på at du er når du har strikket noget eksempelvis. Der skal lidt mere til at imponere mig end valg af tøj.

Vi køber stort set kun brugt tøj. (Så er der også bedre råd til garn ;-))