Min lille nissepige

har taget julen i stiv arm. Hun holdt ud lidt længere end sædvanligt juleaften, blev puttet, fik sutten nogle gange. Da vi skulle hjem, svøbte jeg hende, fragtede hende hjem, puttede hende, og hun sov helt til klokken 8.20 næste morgen. Det er ALDRIG sket før - og det er heller ikke sket siden :-)

Vi stornyder nogle fridage uden ret mange planer. Skønt.

Tigerspring

er noget fanden har skabt!! Eller noget. Jeg håber, at vi er ved at være ovre på den anden side, men det har været en hård nød at knække. Hun har været morsyg, pylret og virkelig irriterende både aften og nat. Jeg har flere gange sagt til Henrik, at nu vil jeg skilles fra mit barn, så hvis han ikke ville have hende, måtte han bortadoptere hende. Men det kom heldigvis aldrig så vidt, og det skyldes nok de, trods alt, lyse øjeblikke, hvor hun smilede som på billedet.

Det har været en kamp at få hende i seng - og så pludselig i aften, kunne hun bare lægges. Hun er ikke blevet vugget, bare lagt i sin seng, og så lagde hun sig til at sove. Jeg er ret spændt på, om det er en engangsforestilling...

Link til en fantastisk blog!!

Skynd dig at kigge over til Smilerynkerne - en fantastisk kreativ blog :-) Og så deler hun endda ud af sin kreativitet.
http://smilerynker.blogspot.com/

Ulvetime

Så er min sveske blevet døbt. Jeg har hørt fra gæsterne, at de havde en dejlig dag, og det er det vigtigste. Jeg bliver aldrig god til at holde den slags fester, jeg får ikke talt med nogen, og jeg stresser rundt. Jeg er meget bedre til at være gæst :-)

Vi havde gjort det nemt for os selv, pølsebord og en softicemaskine, og det var helt perfekt.

Hverdagen går sin stille gang, og jeg nyder i fulde drag at være på barsel.

Asta Kirstine har indført ulvetime herhjemme, og det betyder, at vi hver dag fra klokken ca. 18 til ved 21-tiden har et surt barn, der kun vil hænge på mors arm, imens jeg går rundt i stuen. Hun kan ikke finde ud af at falde i søvn. Heldigvis græder hun ikke. Men irriterende er det - jeg kunne godt bruge nogle stille aftener, hvor jeg ikke er mor men bare mig. Det ændrer sig heldigvis hele tiden.

Den første måned

Så blev vores smukke datter en måned - en måned der er fløjet afsted, samtidig med det føles som om, hun har været her altid.

Hun passer forbavsende godt ind i vores familie, ind i vores hverdag. Vi vokser med opgaven, og det er skønt.

Vores datter

Vores smukke, vidunderlige datter, Asta Kirstine, født den 7. juli 2009 klokken 21.03. Vejede 3615 gram og var 51 cm.

Det var et langt og sejt igangsættelsesforløb - men hun er det hele værd. Selve fødslen var en super god oplevelse. Så jeg svæver :-)

4. og 5. stikpille

er lagt i går - intet skete efter den 4. Efter den 5. havde jeg veer hele aftenen, men klokken 23 tog jeg et par pinex og gik i seng, og så har jeg ikke set skyggen af flere veer.

Det er ved at være frustrerende!!

Klokken 8.00 møder vi IGEN på fødegangen - sandsynligvis til endnu en stikpille. Suk.

I stå

Efter 3. stikpille blev lagt i går eftermiddags, er alt gået i stå, så jeg har fået en god nats søvn. Vi skal møde igen på fødegangen klokken 8.00 - og så må der gerne snart ske noget...

2. stikpille

er lagt. Den første gav mig nogle plukveer, men ikke noget at tale om. Den anden blev lagt i morges, og den har givet mig plukveer/stikpilleveer med 3 minutters mellemrum. Jeg kan sagtens holde dem ud, men tanken om, at de ikke virker - den er træls.

Jeg får heldigvis, indtil videre, lov at komme hjem, det hjælper meget på det.

Den første pille havde ikke modnet mig det mindste - næste møde på sygehuset er klokken 15.00 i dag, hvor 3. pille lægges. Med mindre altså, at de kan tage vandet - for så gør de det, men det har jeg ingen forhåbninger om, desværre.

Sæt i gang

Så er jeg ved at være så klar til en maratonfødsel, som jeg vist kan blive. Jeg blev undersøgt af jordemoderen i mandags, og min krop er så umoden og så uklar, at hun nærmest ikke kunne undersøge mig, så hun forudsagde, at fødslen bliver meget langvarig, fordi den sættes i gang, før min krop er klar.

Klokken 19.00 i aften møder jeg til undersøgelse, stikpille og indlæggelse, og så må slaget vist bare gå sin gang....

Igangsættelse

På næste torsdag, terminsdagen, den 2. juli, bliver jeg sat i gang, hvis ikke hun har valgt at komme af sig selv. Vildt at tænke på, at vi skal møde op på sygehuset for at blive forældre. Virkelig vildt. Men jeg glæder mig til at se hende, og jeg glæder mig til at få min krop igen.

Jeg har taget 5,5 kilo på, så det kan jeg vist ikke klage over :-)

I morgen, når jeg har været til eksamen, går jeg rigtigt på barsel, og det glæder jeg mig SÅ meget til - jeg kan lige nå at nyde livet i en uge, før jeg skal være serviceorgan og mælketank...

Kontrol af diabetes og stofskifte

Jeg tilbragte stort set hele mandag på sygehuset. Først en tid ved diabetessygeplejersken, derefter ved diætisten, så ved stofskiftelægen, derefter en scanning og til slut til jordemoder.

Alt ser fint ud, mine tal er perfekte og mit blodsukker er under grænseværdien.

Scanningen viser et barn med en meget lang lårbensknogle og godt med huld, som lægen sagde. Scanningen viste ca. 3100 gram - lægen mente, at hun vejer 28-2900 gram, og jordemoderen er enig i lægens skøn. Så hvis det holder stik, ligger hun en lille smule over gennemsnittet.

Jeg fik en ny tid om to uger, hvor vi også skal tale om en eventuel igangsættelse.

I morgen går jeg på barsel - det bliver skønt at kunne sove lidt længere om morgenen. Ellers skal jeg læse til eksamen i de to følgende uger, jeg håber stadig, at jeg når min eksamen en uge før termin...

36+0

Hold da op, kun fire uger igen. Vildt, vildt, vildt.

Jeg har det super - jeg mærker ikke noget til den stakåndethed, som så mange taler om. Eneste skavanker er hævede fødder om aftenen og træthed. Men ingen af delene generer mig synderligt.

Jeg går først på barsel på onsdag - og det er en fin disposition, når jeg nu har det så godt.

35+2

Så er jeg nået så langt - og jeg bliver fulgt tæt.

Jeg var på sygehuset i mandags, hvor jeg først blev scannet - fødselslægen mente, at lillen vejer ca. 2500 g, scanningsmaskinen mener, at hun vejer 2882 g, det sidste er ret meget over gennemsnittet. Jeg bliver sat i gang, hvis hun når 4 kilo, og ellers bliver jeg sat i gang til termin.

Jeg fik lært at måle blodsukker, det er nemt. Og jeg talte med en diætist, især om kulhydrater. Men ellers skal man bare leve almindeligt sundt, især undgå sukker.

Min mave er begyndt at fylde godt, hun møvrer meget rundt, især i siderne. Hun ligger fint med hovedet nedad.

Jeg er ikke det mindste besværet af graviditeten, jeg er hverken stakåndet eller andet ubehageligt, jeg nyder egentligt bare tiden alene sammen med min mand. På tirsdag går vi i biografen og ser The Reader - vi ville have set The Wrestler, men den er ikke kommet til Kolding endnu....

Graviditetsbetinget sukkersyge

Jeg har fået konstateret graviditetsbetinget sukkersyge. Der lå et brev fra sygehuset og ventede på mig, da vi kom hjem fra vores fantastiske tur til Berlin.

I brevet var der en brochure, der virkelig maler fanden på væggen, så jeg gik nærmest i koma og græd resten af søndagen.

Mandag talte jeg med min læge, der ikke var til nogen hjælp. Men jeg talte også med min jordemoder, som jeg ellers ikke bryder mig om, men hun var virkelig en stor hjælp at tale med. Hun beroligede mig meget og sagde, at det ikke er alvorligt. Jeg kan selv gøre rigtig meget ved at regulere min kost – det vil sige minimere sukkerindtag og ingen hvidt brød. Og det er jo nemt. Hun sagde desuden, at jeg ikke skal blive fanatisk, men bare tænke over det.

Jeg skal til diætist og fødselslæge og diabeteslæge den 25. maj, hvor de vil tale med mig om ekstra kontroller og mad. Barnet skal kontrolleres en gang om ugen, så hun ikke bliver for stor. Og derfor får jeg nok kun lov at gå til termin, før jeg bliver sat i gang. Men det vurderes løbende.

Når hun kommer ud, får jeg hende op til mig, men man giver hende ret hurtigt en sonde, da hendes blodsukker ellers vil falde drastisk – hendes blodsukker holdes kunstigt højt af mig lige nu. Hvis blodsukkeret falder for meget, kan det blandt andet resultere i, at hun går i krampe. Hun får sonden, imens jeg ammer hende, så hun får fornemmelsen af, at det gør hende mæt at spise hos mig. Man gør alt for at amningen skal fungere, men det bliver mere vanskeligt.

Når hun har ligget hos mig, bliver hun indlagt, så man kan følge hende på neonatal – man foretager en del blodsukkermålinger, så vidt jeg har forstået. Når hun er stabil, udskrives hun til barselsgangen.

Det er cirka, hvad jeg ved. Men det vigtigste er, at jordemoderen beroligede mig og sagde, at det ikke er farligt, jeg skal tage det stille og roligt, og at jeg bliver fulgt tæt.

Der findes alle mulige skrækscenarier – blandt andet at moderkagen løsner sig. Men det gider jeg ikke at tage stilling til, jeg satser på, at der ikke støder yderligere til.

Berlin

nu kommer vi :-)

Vi kører i morgen tidlig, bare på en forlænget weekend.

Vi har pakket, der er arrangeret pasning til kattene, så nu skal det bare blive i morgen. Vi er helt klar til en storbyferie, hvor vi skal nyde, at vi ikke har nogen børn ;-)

En smuk morgen

Dejligt at vågne op til en solskinsmorgen med fuglefløjt. Jeg er klar til havearbejde - så meget jeg nu kan for den store mave.

Resten må vente til i morgen, hvor mine svigerforældre kommer og hjælper med haven, det bliver skønt :-)

Hold da op, hvor tiden flyver

31+0 - fuldstændig surrealistisk at være nået så langt.

Min mave er eksploderet, den er simpelthen blevet så stor. Den ligger langt over gennemsnittet i størrelse - og barnet ligger lige under gennemsnittet, så det hænger ikke helt sammen :-)

Barnet er livligt, og jeg synes, at det er super livsbekræftende og dejligt. Jeg har stort set ingen gener - jeg havde tre nætter med den værste kløe i håndflader og på fodsåler i påsken, jeg var tæt på desperation og tænkte, at så var de tre måneder, jeg manglede af graviditeten godt nok lange. Jeg kontaktede vagtlægen for at få noget kløestillende, det hjalp ikke en pind. Han beordrede mig desuden til jordemoder tirsdag efter påske. Det var jeg - jeg fik taget diverse prøver og "kørt en strimmel", så nu ved jeg også, hvad det dækker over :-) Alt var normalt, og kløen er stoppet, så jeg håber, at det var det. Jeg sover med fødderne hævet, da jeg har fået en del vand i fødder og hænder, og om det er det, der har hjulpet, ved jeg ikke - men i hvert fald klør det ikke mere. Der bliver holdt øje med mig, da det kan være leveren, der er ved at blive overbelastet af graviditeten.

Jeg har desuden været til en vækstscanning på grund af min stofskiftesygdom - hun er fuldstændig gennemsnitlig i alle længder, men hun ligger 8,5 % under gennemsnitsvægten, så en høj og slank pige lige som sin mor (host host :-)) Hun ligger inden for normalområdet. Jeg skal scannes igen den 12. maj, da min sygdom gør, at hvis hun stopper væksten, sker det inden for de næste 4 uger. Så jeg bliver fulgt, og det er dejligt. Ellers nyder jeg tiden, jeg er lidt utålmodig, men på den anden side, skal hun blive derinde til termin, så jeg kan nå min eksamen ;-)

Jeg glæder mig til at få min krop igen, jeg glæder mig til, at jeg kun skal tænke på mig, når jeg bruger min krop - jeg mener ikke med hensyn til alkohol, der går jo lang tid, før jeg kan indtage den slags (hvis amningen ellers kører), jeg tænker mere på bevægelser, at bøje sig, ligge i en seng osv. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at hun kommer ud til os i sund og rask tilstand.

Som det ser ud nu, skal hun hedde Asta Kirstine, og vi vil forsøge at kalde hende begge navne - hvis ikke det kan lade sig gøre, bliver hun en Asta. Hvis altså ikke vi skifter mening.

I næste uge tager Henrik og jeg en tur til Berlin på forlænget weekend fra torsdag til søndag. Jeg glæder mig mere end meget, det bliver bare så skønt. Vi skal se noget kulturelt - blandt andet Check Point Charlie, Det jødiske museum, Stasis hovedkvarter (hvis vi kan finde det) og en kz-lejr 35 km. nord for Berlin - jeg har glemt hvad den hedder. Derudover skal vi nyde hinanden, maden, vejret, stemningen og foråret. Det bliver ren afslapning, og det bliver fantastisk. Ellers ikke så meget nyt. Jeg tæller ned til barsel, hvor jeg jo skal læse til eksamen, men det bliver dejligt at kunne slappe af, når jeg trænger til det.

Vi skal have en datter

Vi købte os til en kønsscanning i dag - og scanningssygeplejersken var ikke et sekund i tvivl, vi skal have en datter :-) Jeg er begejstret, helt vildt begejstret, men det var jeg nu også blevet, selvom det var blevet en dreng. Ingen Laurits til os i denne omgang - vi må i gang med at finde pigenavne.

Jeg er 24+0 i dag, og jeg har det super godt. Jeg har ingen gener, jeg mærker liv hver dag, og jeg trives. Stortrives. Jeg har taget et par kilo på, ikke noget at snakke om, men jeg har også rigeligt at tære af efter min sygdom.

Halvvejs

plus en dag.

Vildt at jeg er nået så langt - og vildt at der er så lang tid igen. Jeg synes virkelig, at der er lang tid til juli.

Jeg har stadig ikke de store gener - jeg har tør hud i ansigtet og har fået uren hud langs kæbeknoglen. Jeg mærker stadig ikke det store til barnet, så alt i alt har jeg det vist ret nemt.

MD

Misdannelsesscanningen gik fint, den ser sund og rask ud.

Vi har brugt en del tid på at overveje og drøfte, om vi ville kende kønnet. Jeg var hurtigt enig med mig selv om, at det ville jeg gerne, så det kunne blive et konkret barn, en ham eller hende.

Henrik var mere i tvivl, men han endte med at komme frem til, at det var vigtigere for mig at vide det, end det var for ham ikke at vide det (han synes, at han skal fortælle mig kønnet, når jeg har født).

Vi drog enige afsted til scanningen - og hvad skete? Den havde så samlede ben, hele tiden, at det overhovedet ikke kunne lade sig gøre at se kønnet. Jordemoderen prøvede flere gange, men det hjalp ikke. Hun undskyldte endda - og vi sagde, at det skulle hun selvfølgelig ikke undskylde. Ret sjovt, at barnet endte med selv at bestemme, at vi (især jeg) må tøjle min utålmodighed til engang i juli...

Ingen sukkersyge

til mig. Til gengæld en ny tid til glukosebelastning i april.

Og så tæller vi ned til misdannelsesscanningen på tirsdag :-)

Liv

Jeg tror, at jeg mærker liv nu - små sommerfuglevinger, der kilder mig på indersiden af maveskindet. Det er hyggeligt :-)

Glucosebelastning

Så har jeg overstået den første af to - jeg skal have en igen om 10 uger, da jeg er arveligt belastet via min farfar.

Det var heldigvis ikke så slemt som frygtet.

Ved den afsluttende blodprøve blev jeg spurgt, hvordan det gik med den blodprøve, jeg fik taget, før jeg indtog sukkervandet - den blodprøve fik jeg ikke taget, så jeg er ret spændt på, om det betyder, at hele formiddagen har været spildt, og at det skal gøres om....

17+0

Tænk, jeg går ind i 18. uge i dag. Vildt. Og endnu mere vildt er det, at jeg overhovedet ikke kan mærke, at jeg er gravid.

Jeg har ingen symptomer, jeg er ikke mere sulten, end jeg plejer, jeg er ikke mere træt, jeg kan ikke mærke barnet, man kan ikke se det på mig, så alt i alt kan jeg vist ikke klage :-) Og det gør jeg så heller ikke.

BESTÅET

Så har jeg bestået min retssagseksamen (men jeg aner ikke, om retssagen er vundet eller tabt). Så mangler der "kun" en skriftlig eksamen den 25. juni - hvis jeg da når det inden fødslen.

Heldigvis

er der ikke kommet mere blod, så nu slapper vi lidt af igen.

Eller det vil sige, jeg læser til eksamen, skal op på onsdag, så helt afslappet er jeg ikke :-)

Bekymringer

Hvornår er det, at jeg får en bekymringsfri graviditet? Endelig var jeg begyndt at glæde mig, og f..... om jeg så ikke begynder at bløde igen. I går aftes.

Jeg ringede til vagtlægen, der bad mig kontakte egen læge, hvis jeg stadig blødte i dag. Det gjorde jeg, og den korte version er, at jeg har været ved lægen, han kunne ikke se, hvorfor jeg blødte. Han sendte mig derfor videre til en akut scanning på sygehuset. Der blev jeg også undersøgt, men hun kunne heller ikke se, hvorfra blødningen stammer.

Hun scannede mig, og der lever et sprællevende og meget aktivt foster inden i mig. Hun sagde dog, at hvis den vil ud, så kommer den ud, så er der ikke noget, de kan gøre. Hun bad mig tage det roligt, ingen hård motion, ingen tunge løft osv. Og kontakte dem igen, hvis blødningen tager til, eller jeg får smerter.

SUK!!

Jordemoder

Jeg var til mit første jordemoderbesøg i dag. Når jeg nærmer mig en undersøgelse, bliver jeg ultra bekymret for, om der er noget galt med grynet.

Vi snakkede om løst og fast, og hun endte med at undersøge mig. Hun fandt desuden hjertelyden i første hug, og det var sød musik at høre duk-duk-duk-lyden.

Nu må jeg da være beroliget i et par uger....

Nyt år

2008 har været et begivenhedsrigt år. Jeg har været igennem diverse undersøgelser for at finde ud af, hvorfor jeg ikke blev gravid - og heldigvis sluttede året med, at det blev konstateret, at jeg lider af en stofskiftesygdom, der er skyld i, at jeg ikke har ægløsning. Bedst som vi havde indstillet os på, at der ville gå et stykke tid, før jeg var medicineret korrekt, blev jeg gravid. Min egen tese er, at hormonerne fra behandlingsforsøget måneden før, har boostet endnu en ægløsning. Så terminen hedder nu 2. juli 2009.

Vores fælles nytårsfortsæt er, at vi vil være nogle stille og rolige første-gangs-forældre :-)

2008 blev også året, hvor jeg skiftede til advokatbranchen. Jeg er meget meget glad for mit skifte, men jeg ved allerede nu i mit stille sind, at jeg ikke bliver gammel i branchen.

2009 bliver først og fremmest året, hvor vi bliver forældre for første gang. Men det bliver også året, hvor jeg skal bestå en retssagsprøve (jeg forsøger første gang den 21. januar), og året hvor jeg skal bestå en skriftlig advokateksamen. Det fylder allerede nu uhyggeligt meget.