6+1

Så nåede jeg endnu en uge, men med en forskrækkelse i bagagen. I går, lige før jeg skulle i seng, begyndte jeg at bløde. Ikke meget, men det var frisk blod.

Det betød, at jeg har været oppe ca. 40 gange i nat for at tjekke, om der kom mere blod. Det gjorde der ikke, og jeg har heller ikke blødt i nat.

Jeg krydser benene og hvisker til det lille gryn, at det skal blive inde i sin hule i laaaang tid endnu.

I morgen skal jeg til lægen, hvor jeg skal have taget nye prøver for mit stofskifte. Og så er der ikke så lang tid til onsdag, hvor jeg forhåbentligt skal se det lille hjerte blinke til mig.