Min mand er rejst

- i hvert fald for en uges tid. Han er lærer på en international efterskole, hvor en stor del af profilen er rejser, og i denne uge er der ryste-sammen-tur i Norge.

Jeg hader, når han er væk. Jeg savner, så det gør ondt.

Men på den anden side er han super glad for sit arbejde, så jeg smiler og ønsker ham en god tur. I mit stille sind glæder jeg mig afsindigt, til han kommer hjem. Og det er jo snart fredag...