Min lille nissepige

har taget julen i stiv arm. Hun holdt ud lidt længere end sædvanligt juleaften, blev puttet, fik sutten nogle gange. Da vi skulle hjem, svøbte jeg hende, fragtede hende hjem, puttede hende, og hun sov helt til klokken 8.20 næste morgen. Det er ALDRIG sket før - og det er heller ikke sket siden :-)

Vi stornyder nogle fridage uden ret mange planer. Skønt.

Tigerspring

er noget fanden har skabt!! Eller noget. Jeg håber, at vi er ved at være ovre på den anden side, men det har været en hård nød at knække. Hun har været morsyg, pylret og virkelig irriterende både aften og nat. Jeg har flere gange sagt til Henrik, at nu vil jeg skilles fra mit barn, så hvis han ikke ville have hende, måtte han bortadoptere hende. Men det kom heldigvis aldrig så vidt, og det skyldes nok de, trods alt, lyse øjeblikke, hvor hun smilede som på billedet.

Det har været en kamp at få hende i seng - og så pludselig i aften, kunne hun bare lægges. Hun er ikke blevet vugget, bare lagt i sin seng, og så lagde hun sig til at sove. Jeg er ret spændt på, om det er en engangsforestilling...

Link til en fantastisk blog!!

Skynd dig at kigge over til Smilerynkerne - en fantastisk kreativ blog :-) Og så deler hun endda ud af sin kreativitet.
http://smilerynker.blogspot.com/

Ulvetime

Så er min sveske blevet døbt. Jeg har hørt fra gæsterne, at de havde en dejlig dag, og det er det vigtigste. Jeg bliver aldrig god til at holde den slags fester, jeg får ikke talt med nogen, og jeg stresser rundt. Jeg er meget bedre til at være gæst :-)

Vi havde gjort det nemt for os selv, pølsebord og en softicemaskine, og det var helt perfekt.

Hverdagen går sin stille gang, og jeg nyder i fulde drag at være på barsel.

Asta Kirstine har indført ulvetime herhjemme, og det betyder, at vi hver dag fra klokken ca. 18 til ved 21-tiden har et surt barn, der kun vil hænge på mors arm, imens jeg går rundt i stuen. Hun kan ikke finde ud af at falde i søvn. Heldigvis græder hun ikke. Men irriterende er det - jeg kunne godt bruge nogle stille aftener, hvor jeg ikke er mor men bare mig. Det ændrer sig heldigvis hele tiden.

Den første måned

Så blev vores smukke datter en måned - en måned der er fløjet afsted, samtidig med det føles som om, hun har været her altid.

Hun passer forbavsende godt ind i vores familie, ind i vores hverdag. Vi vokser med opgaven, og det er skønt.

Vores datter

Vores smukke, vidunderlige datter, Asta Kirstine, født den 7. juli 2009 klokken 21.03. Vejede 3615 gram og var 51 cm.

Det var et langt og sejt igangsættelsesforløb - men hun er det hele værd. Selve fødslen var en super god oplevelse. Så jeg svæver :-)

4. og 5. stikpille

er lagt i går - intet skete efter den 4. Efter den 5. havde jeg veer hele aftenen, men klokken 23 tog jeg et par pinex og gik i seng, og så har jeg ikke set skyggen af flere veer.

Det er ved at være frustrerende!!

Klokken 8.00 møder vi IGEN på fødegangen - sandsynligvis til endnu en stikpille. Suk.