Sæt i gang

Så er jeg ved at være så klar til en maratonfødsel, som jeg vist kan blive. Jeg blev undersøgt af jordemoderen i mandags, og min krop er så umoden og så uklar, at hun nærmest ikke kunne undersøge mig, så hun forudsagde, at fødslen bliver meget langvarig, fordi den sættes i gang, før min krop er klar.

Klokken 19.00 i aften møder jeg til undersøgelse, stikpille og indlæggelse, og så må slaget vist bare gå sin gang....

Igangsættelse

På næste torsdag, terminsdagen, den 2. juli, bliver jeg sat i gang, hvis ikke hun har valgt at komme af sig selv. Vildt at tænke på, at vi skal møde op på sygehuset for at blive forældre. Virkelig vildt. Men jeg glæder mig til at se hende, og jeg glæder mig til at få min krop igen.

Jeg har taget 5,5 kilo på, så det kan jeg vist ikke klage over :-)

I morgen, når jeg har været til eksamen, går jeg rigtigt på barsel, og det glæder jeg mig SÅ meget til - jeg kan lige nå at nyde livet i en uge, før jeg skal være serviceorgan og mælketank...

Kontrol af diabetes og stofskifte

Jeg tilbragte stort set hele mandag på sygehuset. Først en tid ved diabetessygeplejersken, derefter ved diætisten, så ved stofskiftelægen, derefter en scanning og til slut til jordemoder.

Alt ser fint ud, mine tal er perfekte og mit blodsukker er under grænseværdien.

Scanningen viser et barn med en meget lang lårbensknogle og godt med huld, som lægen sagde. Scanningen viste ca. 3100 gram - lægen mente, at hun vejer 28-2900 gram, og jordemoderen er enig i lægens skøn. Så hvis det holder stik, ligger hun en lille smule over gennemsnittet.

Jeg fik en ny tid om to uger, hvor vi også skal tale om en eventuel igangsættelse.

I morgen går jeg på barsel - det bliver skønt at kunne sove lidt længere om morgenen. Ellers skal jeg læse til eksamen i de to følgende uger, jeg håber stadig, at jeg når min eksamen en uge før termin...

36+0

Hold da op, kun fire uger igen. Vildt, vildt, vildt.

Jeg har det super - jeg mærker ikke noget til den stakåndethed, som så mange taler om. Eneste skavanker er hævede fødder om aftenen og træthed. Men ingen af delene generer mig synderligt.

Jeg går først på barsel på onsdag - og det er en fin disposition, når jeg nu har det så godt.

35+2

Så er jeg nået så langt - og jeg bliver fulgt tæt.

Jeg var på sygehuset i mandags, hvor jeg først blev scannet - fødselslægen mente, at lillen vejer ca. 2500 g, scanningsmaskinen mener, at hun vejer 2882 g, det sidste er ret meget over gennemsnittet. Jeg bliver sat i gang, hvis hun når 4 kilo, og ellers bliver jeg sat i gang til termin.

Jeg fik lært at måle blodsukker, det er nemt. Og jeg talte med en diætist, især om kulhydrater. Men ellers skal man bare leve almindeligt sundt, især undgå sukker.

Min mave er begyndt at fylde godt, hun møvrer meget rundt, især i siderne. Hun ligger fint med hovedet nedad.

Jeg er ikke det mindste besværet af graviditeten, jeg er hverken stakåndet eller andet ubehageligt, jeg nyder egentligt bare tiden alene sammen med min mand. På tirsdag går vi i biografen og ser The Reader - vi ville have set The Wrestler, men den er ikke kommet til Kolding endnu....

Graviditetsbetinget sukkersyge

Jeg har fået konstateret graviditetsbetinget sukkersyge. Der lå et brev fra sygehuset og ventede på mig, da vi kom hjem fra vores fantastiske tur til Berlin.

I brevet var der en brochure, der virkelig maler fanden på væggen, så jeg gik nærmest i koma og græd resten af søndagen.

Mandag talte jeg med min læge, der ikke var til nogen hjælp. Men jeg talte også med min jordemoder, som jeg ellers ikke bryder mig om, men hun var virkelig en stor hjælp at tale med. Hun beroligede mig meget og sagde, at det ikke er alvorligt. Jeg kan selv gøre rigtig meget ved at regulere min kost – det vil sige minimere sukkerindtag og ingen hvidt brød. Og det er jo nemt. Hun sagde desuden, at jeg ikke skal blive fanatisk, men bare tænke over det.

Jeg skal til diætist og fødselslæge og diabeteslæge den 25. maj, hvor de vil tale med mig om ekstra kontroller og mad. Barnet skal kontrolleres en gang om ugen, så hun ikke bliver for stor. Og derfor får jeg nok kun lov at gå til termin, før jeg bliver sat i gang. Men det vurderes løbende.

Når hun kommer ud, får jeg hende op til mig, men man giver hende ret hurtigt en sonde, da hendes blodsukker ellers vil falde drastisk – hendes blodsukker holdes kunstigt højt af mig lige nu. Hvis blodsukkeret falder for meget, kan det blandt andet resultere i, at hun går i krampe. Hun får sonden, imens jeg ammer hende, så hun får fornemmelsen af, at det gør hende mæt at spise hos mig. Man gør alt for at amningen skal fungere, men det bliver mere vanskeligt.

Når hun har ligget hos mig, bliver hun indlagt, så man kan følge hende på neonatal – man foretager en del blodsukkermålinger, så vidt jeg har forstået. Når hun er stabil, udskrives hun til barselsgangen.

Det er cirka, hvad jeg ved. Men det vigtigste er, at jordemoderen beroligede mig og sagde, at det ikke er farligt, jeg skal tage det stille og roligt, og at jeg bliver fulgt tæt.

Der findes alle mulige skrækscenarier – blandt andet at moderkagen løsner sig. Men det gider jeg ikke at tage stilling til, jeg satser på, at der ikke støder yderligere til.

Berlin

nu kommer vi :-)

Vi kører i morgen tidlig, bare på en forlænget weekend.

Vi har pakket, der er arrangeret pasning til kattene, så nu skal det bare blive i morgen. Vi er helt klar til en storbyferie, hvor vi skal nyde, at vi ikke har nogen børn ;-)