Jeg tilbragte stort set hele mandag på sygehuset. Først en tid ved diabetessygeplejersken, derefter ved diætisten, så ved stofskiftelægen, derefter en scanning og til slut til jordemoder.
Alt ser fint ud, mine tal er perfekte og mit blodsukker er under grænseværdien.
Scanningen viser et barn med en meget lang lårbensknogle og godt med huld, som lægen sagde. Scanningen viste ca. 3100 gram - lægen mente, at hun vejer 28-2900 gram, og jordemoderen er enig i lægens skøn. Så hvis det holder stik, ligger hun en lille smule over gennemsnittet.
Jeg fik en ny tid om to uger, hvor vi også skal tale om en eventuel igangsættelse.
I morgen går jeg på barsel - det bliver skønt at kunne sove lidt længere om morgenen. Ellers skal jeg læse til eksamen i de to følgende uger, jeg håber stadig, at jeg når min eksamen en uge før termin...
tirsdag den 9. juni 2009
torsdag den 4. juni 2009
36+0
Hold da op, kun fire uger igen. Vildt, vildt, vildt.
Jeg har det super - jeg mærker ikke noget til den stakåndethed, som så mange taler om. Eneste skavanker er hævede fødder om aftenen og træthed. Men ingen af delene generer mig synderligt.
Jeg går først på barsel på onsdag - og det er en fin disposition, når jeg nu har det så godt.

lørdag den 30. maj 2009
35+2
Så er jeg nået så langt - og jeg bliver fulgt tæt.
Jeg var på sygehuset i mandags, hvor jeg først blev scannet - fødselslægen mente, at lillen vejer ca. 2500 g, scanningsmaskinen mener, at hun vejer 2882 g, det sidste er ret meget over gennemsnittet. Jeg bliver sat i gang, hvis hun når 4 kilo, og ellers bliver jeg sat i gang til termin.
Jeg fik lært at måle blodsukker, det er nemt. Og jeg talte med en diætist, især om kulhydrater. Men ellers skal man bare leve almindeligt sundt, især undgå sukker.
Min mave er begyndt at fylde godt, hun møvrer meget rundt, især i siderne. Hun ligger fint med hovedet nedad.
Jeg er ikke det mindste besværet af graviditeten, jeg er hverken stakåndet eller andet ubehageligt, jeg nyder egentligt bare tiden alene sammen med min mand. På tirsdag går vi i biografen og ser The Reader - vi ville have set The Wrestler, men den er ikke kommet til Kolding endnu....

onsdag den 13. maj 2009
Graviditetsbetinget sukkersyge
Jeg har fået konstateret graviditetsbetinget sukkersyge. Der lå et brev fra sygehuset og ventede på mig, da vi kom hjem fra vores fantastiske tur til Berlin.
I brevet var der en brochure, der virkelig maler fanden på væggen, så jeg gik nærmest i koma og græd resten af søndagen.
Mandag talte jeg med min læge, der ikke var til nogen hjælp. Men jeg talte også med min jordemoder, som jeg ellers ikke bryder mig om, men hun var virkelig en stor hjælp at tale med. Hun beroligede mig meget og sagde, at det ikke er alvorligt. Jeg kan selv gøre rigtig meget ved at regulere min kost – det vil sige minimere sukkerindtag og ingen hvidt brød. Og det er jo nemt. Hun sagde desuden, at jeg ikke skal blive fanatisk, men bare tænke over det.
Jeg skal til diætist og fødselslæge og diabeteslæge den 25. maj, hvor de vil tale med mig om ekstra kontroller og mad. Barnet skal kontrolleres en gang om ugen, så hun ikke bliver for stor. Og derfor får jeg nok kun lov at gå til termin, før jeg bliver sat i gang. Men det vurderes løbende.
Når hun kommer ud, får jeg hende op til mig, men man giver hende ret hurtigt en sonde, da hendes blodsukker ellers vil falde drastisk – hendes blodsukker holdes kunstigt højt af mig lige nu. Hvis blodsukkeret falder for meget, kan det blandt andet resultere i, at hun går i krampe. Hun får sonden, imens jeg ammer hende, så hun får fornemmelsen af, at det gør hende mæt at spise hos mig. Man gør alt for at amningen skal fungere, men det bliver mere vanskeligt.
Når hun har ligget hos mig, bliver hun indlagt, så man kan følge hende på neonatal – man foretager en del blodsukkermålinger, så vidt jeg har forstået. Når hun er stabil, udskrives hun til barselsgangen.
Det er cirka, hvad jeg ved. Men det vigtigste er, at jordemoderen beroligede mig og sagde, at det ikke er farligt, jeg skal tage det stille og roligt, og at jeg bliver fulgt tæt.
Der findes alle mulige skrækscenarier – blandt andet at moderkagen løsner sig. Men det gider jeg ikke at tage stilling til, jeg satser på, at der ikke støder yderligere til.

onsdag den 6. maj 2009
Berlin
nu kommer vi :-)
Vi kører i morgen tidlig, bare på en forlænget weekend.
Vi har pakket, der er arrangeret pasning til kattene, så nu skal det bare blive i morgen. Vi er helt klar til en storbyferie, hvor vi skal nyde, at vi ikke har nogen børn ;-)

fredag den 1. maj 2009
En smuk morgen
Dejligt at vågne op til en solskinsmorgen med fuglefløjt. Jeg er klar til havearbejde - så meget jeg nu kan for den store mave.
Resten må vente til i morgen, hvor mine svigerforældre kommer og hjælper med haven, det bliver skønt :-)

torsdag den 30. april 2009
Hold da op, hvor tiden flyver
31+0 - fuldstændig surrealistisk at være nået så langt.
Min mave er eksploderet, den er simpelthen blevet så stor. Den ligger langt over gennemsnittet i størrelse - og barnet ligger lige under gennemsnittet, så det hænger ikke helt sammen :-)
Barnet er livligt, og jeg synes, at det er super livsbekræftende og dejligt. Jeg har stort set ingen gener - jeg havde tre nætter med den værste kløe i håndflader og på fodsåler i påsken, jeg var tæt på desperation og tænkte, at så var de tre måneder, jeg manglede af graviditeten godt nok lange. Jeg kontaktede vagtlægen for at få noget kløestillende, det hjalp ikke en pind. Han beordrede mig desuden til jordemoder tirsdag efter påske. Det var jeg - jeg fik taget diverse prøver og "kørt en strimmel", så nu ved jeg også, hvad det dækker over :-) Alt var normalt, og kløen er stoppet, så jeg håber, at det var det. Jeg sover med fødderne hævet, da jeg har fået en del vand i fødder og hænder, og om det er det, der har hjulpet, ved jeg ikke - men i hvert fald klør det ikke mere. Der bliver holdt øje med mig, da det kan være leveren, der er ved at blive overbelastet af graviditeten.
Jeg har desuden været til en vækstscanning på grund af min stofskiftesygdom - hun er fuldstændig gennemsnitlig i alle længder, men hun ligger 8,5 % under gennemsnitsvægten, så en høj og slank pige lige som sin mor (host host :-)) Hun ligger inden for normalområdet. Jeg skal scannes igen den 12. maj, da min sygdom gør, at hvis hun stopper væksten, sker det inden for de næste 4 uger. Så jeg bliver fulgt, og det er dejligt. Ellers nyder jeg tiden, jeg er lidt utålmodig, men på den anden side, skal hun blive derinde til termin, så jeg kan nå min eksamen ;-)
Jeg glæder mig til at få min krop igen, jeg glæder mig til, at jeg kun skal tænke på mig, når jeg bruger min krop - jeg mener ikke med hensyn til alkohol, der går jo lang tid, før jeg kan indtage den slags (hvis amningen ellers kører), jeg tænker mere på bevægelser, at bøje sig, ligge i en seng osv. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at hun kommer ud til os i sund og rask tilstand.
Som det ser ud nu, skal hun hedde Asta Kirstine, og vi vil forsøge at kalde hende begge navne - hvis ikke det kan lade sig gøre, bliver hun en Asta. Hvis altså ikke vi skifter mening.
I næste uge tager Henrik og jeg en tur til Berlin på forlænget weekend fra torsdag til søndag. Jeg glæder mig mere end meget, det bliver bare så skønt. Vi skal se noget kulturelt - blandt andet Check Point Charlie, Det jødiske museum, Stasis hovedkvarter (hvis vi kan finde det) og en kz-lejr 35 km. nord for Berlin - jeg har glemt hvad den hedder. Derudover skal vi nyde hinanden, maden, vejret, stemningen og foråret. Det bliver ren afslapning, og det bliver fantastisk. Ellers ikke så meget nyt. Jeg tæller ned til barsel, hvor jeg jo skal læse til eksamen, men det bliver dejligt at kunne slappe af, når jeg trænger til det.

Abonner på:
Opslag (Atom)