er flyttet ind i mit hus - først da jeg mødte Henrik og endnu mere, hvor Asta er kommet til. Jeg drømmer de mest forfærdelige drømme om at miste, både ved dødsfald og ved at blive forladt. Det er meget livagtigt, og jeg er så ked af det, når jeg vågner. Ret opslidende i længden.
Derudover tænker jeg meget over liv og død - over dødelighed, at vi skal herfra på et tidspunkt, om kun at leve en gang osv. Det er store tanker, og de fylder meget. Alt for meget.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Husk at snakke med manden om det.
Jeg drømmer hele tiden at min forlader mig for en anden. Ved godt at det kunne han aldrig finde på, men derfor kan min underbevidsthed sagtens frygte det alligevel. Det hjælper som regel at snakke med ham om det og så kan jeg bedre se hvor absurd det er, selv om det virkede så virkeligt i underbevidstheden.
Helt enig - jeg vækker ham endda om natten indimellem, for ellers kan jeg ikke sove videre. Han forsikrer mig altid for, at det ikke sker, og så sover jeg videre.
det burde jeg gøre. Jeg har haft en lang periode hvor jeg er vågnet pga babyen og så har jeg ligget 3-4 timer bagefter og gloet. Godt nok synes jeg ikke altid at der er noget galt, men jeg vil da æde mine gamle cowboybukser på at jeg vil falde i søvn hvis bare jeg vækker min mand ;-)
Send en kommentar