MD

Misdannelsesscanningen gik fint, den ser sund og rask ud.

Vi har brugt en del tid på at overveje og drøfte, om vi ville kende kønnet. Jeg var hurtigt enig med mig selv om, at det ville jeg gerne, så det kunne blive et konkret barn, en ham eller hende.

Henrik var mere i tvivl, men han endte med at komme frem til, at det var vigtigere for mig at vide det, end det var for ham ikke at vide det (han synes, at han skal fortælle mig kønnet, når jeg har født).

Vi drog enige afsted til scanningen - og hvad skete? Den havde så samlede ben, hele tiden, at det overhovedet ikke kunne lade sig gøre at se kønnet. Jordemoderen prøvede flere gange, men det hjalp ikke. Hun undskyldte endda - og vi sagde, at det skulle hun selvfølgelig ikke undskylde. Ret sjovt, at barnet endte med selv at bestemme, at vi (især jeg) må tøjle min utålmodighed til engang i juli...